Velkommen

SENESTE NYT

FRANZ HAAS ERHVERVER 85% AF AKTIERNE I DFE MEINCKE Holding.
Læs mere


Fra firmaets stiftelse i 1960 har 2E Ellgard Equipment A/S koncentreret kræfterne om at udvikle og producere maskiner og udstyr til bageri- og fødevareindustrien. 2E Ellgard Equipment A/S er i dag ejet af Hass-Meincke A/S i Skovlunde www.haas-meincke.com, som er en af verdens absolut førende leverandører af processudstyr til bageribranchen. Haas-Meincke eksporterer mere end 94% af deres produkter worldwide.

2E Ellgard Equipment A/S arbejder i dag som underleverandør af bagelinier udelukkende til vort moderselskab Haas-Meincke A/S.

Vort program af vandblandere afsætter vi gennem et net af forhandlere og agenter verden over. Vores mål er at løse kundens opgaver efter de højeste standarder. Dette sikres gennem vort erfarne og højt kvalificerede personale, som har den fulde kompetence til at præge produktet til det perfekte, samt at bidrage til et optimalt samspil mellem projektets involverede parter.

Vore traditioner som en internationalt orienteret virksomhed rækker mere end 30 år tilbage, og siden da har vore produkter i stort antal spredt sig ud over lande i det meste af verden.

2E Ellgard Equipment A/S har gennem årene oparbejdet produkter med et meget højt teknologisk niveau, stor bredde og en enestående fleksibilitet. Kombineret med vor know-how sætter dette os i stand til at honorere selv de strengeste krav og tilpasse vores løsning til netop de præmisser, som den enkelte opgave kræver.

Mange vil også kende 2E Ellgard Equipment A/S som leverandør af et bredt produktprogram inden for råvarehåndteringsudstyr. Rettighederne til dette produktprogram blev i 2006 solgt til firmaet Silo System ApS www.silosystem.dk, som indehaves af bl.a. vores mangeårige konstruktionschef Jørgen Thomsen.